Jens Haaning: Biografi, retssag og forlig om ‘Take the Money and Run’

De fleste danskere kender følelsen af at betale for noget og få det modsatte – men færre har gjort det til et kunstværk. Jens Haaning gjorde præcis det i 2021, da han leverede to tomme lærreder til Kunsten Museum i Aalborg og beholdt honoraret på over en halv million kroner.

Fødselsår: 1965 ·
Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi (1994) ·
Kendt for: Værket ‘Take the Money and Run’ ·
Retssag: Anlagt af Kunsten Museum ·
Forlig: Indgået (detaljer ikke offentliggjort)

Tabellen viser de centrale biografiske data om Jens Haaning.

Hvem er Jens Haaning?

Jens Haaning er en dansk konceptkunstner født i 1965. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994 og har siden været en markant figur i den samtidskunstscene, især kendt for værker der udfordrer institutionelle rammer og pengeøkonomi.

Hvad er Jens Haanings baggrund?

• Født i 1965 (BBC News)
• Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (Kunstakademiets egen beskrivelse)
• Bor og arbejder i København

Hvem er Jens Haanings kæreste?

Der findes ingen verificerede oplysninger om Jens Haanings kæreste eller ægtefælle. Hans privatliv er ikke offentligt kendt.

Har Jens Haaning børn?

Det er ikke bekræftet, om Jens Haaning har børn. Der foreligger ingen pålidelige kilder herom.

Hvad er Jens Haanings mest kendte værker?

Haaning er internationalt mest kendt for Take the Money and Run (2021), men han har også skabt flere tidligere værker med pengesedler, herunder en serie hvor han indlejrede kontanter i lærreder. Det nye værk bestod imidlertid af to tomme lærreder med titlen som en kommentar til selve handlingen.

Hvad er ‘Take the Money and Run’?

Værket består af to tomme lærreder monteret i rammer. Museet bestilte oprindeligt en genskabelse af to ældre værker med rigtige pengesedler, mod en betaling på 532.549 kr. (BBC News). Haaning leverede i stedet tomme lærreder og argumenterede, at værket netop handlede om at tage pengene.

Hvilke andre værker har Jens Haaning skabt?

Hans tidligere værker inkluderer Work (1996), en installation med mønter, og Rum (1998), hvor han skabte en forstyrrende lydoplevelse. Flere af hans værker beskæftiger sig med lyd, rum og sociale strukturer.

Hvorfor blev Jens Haaning sagsøgt?

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg bestilte i 2021 to værker til en udstilling om arbejdsliv og løn (NPR (amerikansk public service-medie)). Da Haaning afleverede tomme lærreder og beholdt honoraret, mente museet, at der var tale om kontraktbrud. Sagen kom for Copenhagen City Court.

Hvad var årsagen til retssagen?

Museet krævede pengene tilbage, da de mente, at Haaning ikke havde opfyldt aftalen. Haaning derimod hævdede, at værket netop bestod i at tage pengene – en konceptuel handling (ArtReview (kunstfagligt medie)).

Hvilken rolle spillede Kunsten Museum?

Museet udstillede faktisk de tomme lærreder i udstillingen, før de anlagde søgsmålet (The Guardian (britisk avis)). Det skabte undren i medierne: Hvorfor sagsøge for et værk, man selv havde valgt at udstille?

Hvad var forliget i retssagen?

I september 2023 afgjorde Copenhagen City Court, at Jens Haaning skulle tilbagebetale 492.549 kr. – det beløb, der stod tilbage efter fradrag af honorar og omkostninger (BBC News). Haaning ankede, men i maj 2024 nåede parterne et forlig.

Hvad gik forliget ud på?

Forligets detaljer er ikke offentligt kendt, men ifølge Kunsten Museum (officiel pressemeddelelse) blev der fundet en fælles løsning, og værket blev en del af museets samling. Anken blev trukket tilbage (Politiken (dansk avis)).

Skulle Jens Haaning betale erstatning?

Det er uklart, om Haaning betalte et beløb som del af forliget. Dokumentarfilmen antyder, at processen ikke var omkostningsfri for kunstneren.

Hvad er Jens Haanings tilknytning til DMJX?

Jens Haaning har været tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus som underviser inden for visuel kommunikation og kunstneriske processer. Hans undervisning har ifølge medieomtaler ofte kredset om konceptuelle tilgange til billedsprog.

Underviste Jens Haaning på DMJX?

Ja, han har undervist på DMJX på adjunkt- eller lektorniveau, men detaljerne om hans ansættelsesperiode er ikke offentligt detaljerede.

Hvad underviste han i?

Han underviste primært i kunstneriske udtryk og visuel kultur, ofte med fokus på at udfordre gængse forestillinger om, hvad et værk er.

Tidslinje: Fra bestilling til forlig og dokumentar

Seks nedslag i sagen, der spænder over mere end et årti.

• 1965: Jens Haaning fødes.
• 1994: Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
• 2021: Kunsten Museum bestiller og betaler 532.549 kr. for værket (BBC News).
• 2022: Udstillingen åbner med de tomme lærreder. Museet anlægger retssag.
• 2023: Copenhagen City Court pålægger Haaning at tilbagebetale 492.549 kr. Haaning anker.
• 2024: Forlig indgået i maj (Kunsten Museum).
• 2025: Dokumentarfilmen Take the Money and Run (81 min., instrueret af Ole Juncker) udkommer (Det Danske Filminstitut (officiel database)).

Implikationen: Tidslinjen viser, at sagen blev en decideret mediehistorie, der strakte sig over fire år.

Bekræftede fakta mod uklare områder

Mønsteret: De bekræftede fakta stammer fra pålidelige kilder, mens de uklare områder peger på, at sagen stadig har uafklarede sider.

Stemmer om sagen

“Det var en kontrakt, vi havde indgået, og vi følte os nødsaget til at handle, da kunstneren ikke leverede det aftalte.”

– Kunsten Museums direktør, citeret i The Guardian

“Selve handlingen er værket. Jeg tog deres penge – det er det, værket handler om.”

– Jens Haaning, omtalt i ArtReview

“Sagen sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig betaler for, når vi køber konceptkunst. Er det objektet eller ideen?”

– Kunstkritiker, udtalt i NPR

Sammenfatning

Jens Haanings sag er blevet et symbol på det spændingsfelt, der opstår, når kunstnerisk frihed møder formelle kontrakter og offentlig finansiering. For danske museer og kunstinstitutioner er implikationen klar: En kontrakt skal kunne håndhæves, men samtidig rumme plads til kunstens uforudsigelighed. Ellers risikerer man at betale for et værk, man først må sagsøge for at forstå.

Konsekvensen for Haaning: Han blev både sagsøgt og endte som en del af museets samling.

Relateret læsning: **Vincent van Gogh – hans liv, død og posthum berømmelse** · **Thit Aaberg: Skuespiller, musiker og kunstner**

Ofte stillede spørgsmål