Syriens præsident – hvem er Bashar al-Assad og hans familie

De fleste møder Syriens præsident gennem overskrifter om krig, sanktioner og mennesker på flugt. Bag overskrifterne gemmer der sig en øjenlæge fra Damaskus, der overtog præsidentposten i 2000 og siden har været den faste midte i en af Mellemøstens mest komplekse konflikter. Her er et samlet overblik over manden, hans familie, landets historie og de spørgsmål, som stadig mangler svar.

Præsident: Bashar al-Assad · Tiltrådt: 2000 · Ægtefælle: Asma al-Assad · Hovedstad: Damaskus · Officielt sprog: Arabisk

Seks nøgletal, ét mønster: Magten, hovedstaden og sproget er de faste størrelser, mens Aleppo viser, hvad krigen har kostet.

Hvem er lederen af Syrien?

Syriens leder hedder Bashar al-Assad, og ifølge det britiske medie BBC har han siddet på præsidentposten siden 2000. Samme medie beskriver, hvordan han blev født 11. september 1965 i Damaskus, afsluttede medicinstudiet i 1988 ved University of Damascus og specialiserede sig i oftalmologi.

• 1994–2000: Efter storebroderen Basels død i 1994 blev Bashar kaldt til Syrien for at blive forberedt som arvtager, og efter faderens død i juni 2000 blev han bekræftet som præsident ved en folkeafstemning i juli (WRAL/CNN)
• 1999: Han blev oberst i den syriske hær (CNN)

Hvem var Syriens præsident før Bashar al-Assad?

• Det var hans far, Hafez al-Assad, der styrede Syrien, og som døde 10. juni 2000.
• Siden 1970 har magten i Syrien været koncentreret om Assad-familien og Ba’ath-partiet.

Bashar var ikke født til rollen som kronprins. Han var den næstældste af brødrene og var i første omgang i gang med en lægekarriere. Da den ældre bror Basel døde, blev han kaldt hjem til en helt anden fremtid.

Hvordan kom Bashar al-Assad til magten?

• Efter brorens død blev Bashar bygget op som kommende leder gennem hæren og partiet.
• Folkeafstemningen i juli 2000 var en bekræftelse af familiens valg – ikke en konkurrence mellem kandidater.

Magtskiftet i 2000 var en planlagt overgang inden for familien. Det er det mønster, der har gjort Assad-familien til Syriens politiske omdrejningspunkt i mere end et halvt århundrede.

Hvem er Assads kone?

Bashar al-Assad er gift med Asma al-Assad, og ægteskabet begyndte samme år, som han blev præsident. Ifølge BBC News Brasil blev Asma født i Acton i det vestlige London af syriske forældre. Hun flyttede til Syrien i 2000 og giftede sig med Bashar samme år.

Hvem er Asma al-Assad?

• Datalogi fra King’s College London.
• Fortid i investeringsbanksektoren.
• Fra marts 2012 på EU’s sanktionsliste.

Ifølge BBC studerede Asma datalogi ved King’s College London og arbejdede i investeringsbanksektoren, før hun flyttede til Syrien. Den oprindelige fortælling om hende var, at hun var et symbol på et moderne, åbent Syrien. I marts 2012 indførte EU sanktioner mod hende.

Hvor mange børn har parret?

• Parret blev gift i 2000 og har tre børn.

Asma al-Assads rolle er dermed gået fra vestligt uddannet reformsymbol til en del af et regime, som EU og andre vestlige aktører har søgt at isolere gennem sanktioner.

Asma al-Assads historie er historien om regimets forandring: Fra reformfortælling i 2000 til sanktioneret del af magtens inderkreds i 2012.

Hvorfor kom der krig i Syrien?

Krigen i Syrien begyndte ikke som en borgerkrig. Ifølge Encyclopaedia Britannica startede protesterne i marts 2011 i forbindelse med den arabiske opstandsbølge, der rullede gennem Mellemøsten.

• Senest i september 2011 var væbnede oppositionsgrupper opstået, og omkring midten af 2012 var konflikten udviklet til en fuld borgerkrig (Encyclopaedia Britannica)
• Undtagelsestilstanden, der siden 1963 havde givet regeringen vidtgående beføjelser til tilbageholdelser, blev ophævet i april 2011 – efter 48 år (WRAL/CNN)
• Regimets voldelige nedkæmpelse af protesterne rykkede konflikten fra gaden til slagmarken.

Det, der begyndte som fredelige protester, blev altså mødt med vold. Regimets nedkæmpelse af demonstranterne skubbede oppositionen i væbnet retning, og landet gled måned for måned dybere ind i en krig, som ingen af parterne kunne vinde.

Hvad startede den syriske borgerkrig?

• Det startede med krav om reformer, ikke med et krav om at vælte hele systemet.
• Da regimet svarede med vold i stedet for dialog, blev protesterne til modstand – og modstanden til oprør.

Borgerkrigen fik ikke én bestemt startdato. Den opstod i et eskalationsmønster, hvor hver voldshandling fra regimet skabte flere væbnede modsvar fra oppositionen.

Hvilken rolle spillede Det Arabiske Forår?

• Det Arabiske Forår var en bølge af folkelige opstande, der i 2011 ramte flere autoritære regimer i regionen.
• I Syrien blev opstandsbølgen til protester i marts 2011 – men forløbet blev et andet, fordi regimet valgte en langt hårdere linje.

Det Arabiske Forår handlede ikke kun om Syrien, men i Syrien fik opstandsbølgen et særligt langt og blodigt forløb.

Hvorfor er udenlandske magter involveret?

• Rusland indledte i 2015 en militær intervention til støtte for Assad-regimet.
• Krigen udviklede sig til et komplekst sammenstød mellem syriske oprørsgrupper, kurdiske styrker og internationale aktører.

Når udenlandske magter blander sig, handler det sjældent kun om Syrien. Det handler om geopolitiske interesser, alliancer og modspil til Vesten – og om, hvem der får indflydelse, når kamphandlingerne engang aftager. Sammenligner man med andre borgerkrige fra det 20. århundrede, f.eks. Vietnamkrigen, er mønsteret det samme: Ekstern intervention forlænger krigen og gør en politisk løsning vanskeligere.

Mønsteret i den syriske krig er, at hver ny runde med vold har skabt flere flygtninge, mere radikalisering og flere udenlandske interesser. Derfor er krigen ikke kun et syrisk problem – den er et regionalt og globalt problem.

Hvad hed Syrien før?

Før Syrien blev en selvstændig stat i 1946, var området en del af Det Osmanniske Rige. Efter 1. verdenskrig kom det under fransk mandat, og først i 1946 blev den moderne stat Syrien en realitet.

• Indtil 1. verdenskrig: En del af Det Osmanniske Rige.
• Efter 1. verdenskrig: Under fransk mandat.
• 1946: Selvstændig stat.
• Officielt navn: Den Syriske Arabiske Republik.

Mønsteret med, at grænser og statsnavne i Mellemøsten blev tegnet af europæiske magter, kender man fra hele regionen – også fra lande som Saudi-Arabien, hvor historien om magt og territorium også går forud for den moderne stat.

Hvad betyder navnet Syrien?

• Navnet Syrien er langt ældre end den moderne stat og blev i antikken brugt om hele regionen.
• Den moderne republiks grænser er et resultat af 1900-tallets opgør med kolonimagterne.

Når man taler om Syriens historie, er det værd at huske, at staten er ung, selvom navnet er gammelt.

Hvornår blev Syrien en selvstændig stat?

• I 1946 forlod de franske myndigheder mandatområdet, og Syrien blev en selvstændig stat.

Selvstændigheden var en milepæl, men den moderne stats historie fortsatte med politiske forandringer – frem til 1970, hvor Assad-familien og Ba’ath-partiet for alvor samlede magten.

Er Damaskus verdens ældste by?

• Damaskus er en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer.
• Betegnelsen “verdens ældste by” afhænger af, hvordan man definerer en by – og den debat har ingen entydig vinder.

Damaskus’ styrke er kontinuiteten: Byen har været beboet i flere tusinde år, og det er i sig selv enestående.

Syriens historie er historien om, hvordan et gammelt navn og en ny stat blev forenet under en række magthavere. Det er den baggrund, man skal have med, når man vil forstå, hvorfor identiteten i landet er så stærkt politiseret.

Hvorfor flygter folk fra Syrien?

Svaret på, hvorfor folk flygter fra Syrien, er ikke svært at finde: Det er krigen. Siden 2011 har borgerkrigen drevet millioner af civile på flugt, og FN har vurderet, at store dele af Syriens befolkning er fordrevet internt eller til udlandet.

• Store grupper af syriske flygtninge er taget til nabolande som Tyrkiet, Libanon og Jordan.
• Mange er også søgt mod Europa.
• Byer som Aleppo er blevet lagt i ruiner.

Flugten er ikke et tilfældigt fænomen. Den er en direkte konsekvens af, at krigen har gjort store dele af landet ubeboelige.

Hvor mange syrere er på flugt?

• FN vurderer, at store dele af Syriens befolkning er på flugt – enten internt i landet eller i udlandet.
• Det præcise antal ændrer sig løbende og er fortsat ikke fastlagt.

Tallene er svære at gøre præcise, fordi befolkningen bevæger sig, grænser lukker, og nye kampe skaber nye flygtningestrømme. Derfor opdateres vurderingerne løbende.

Hvor tager syriske flygtninge hen?

• De fleste er blevet i regionen – i nabolande som Tyrkiet, Libanon og Jordan.
• Store grupper er også rejst til Europa for at søge beskyttelse.

Valget af flugtrute afhænger af økonomi, familie og hvilke grænser, der er åbne. Fælles for mange er, at vejen væk fra Syrien er lang, dyr og farlig.

Er det trygt at rejse til Syrien?

• Mange lande fraråder ikke-nødvendige rejser til Syrien på grund af væbnet konflikt og ustabilitet.

Det korte svar er nej. Rejsevejledningerne fra mange lande afspejler en konflikt, der fortsat ulmer, og som ingen officiel kilde erklærer for slut.

Flugten fra Syrien er ikke et kapitel, der er afsluttet. Så længe krigen fortsætter, vil syrere blive ved med at forlade landet – og det vil både nabolande og Europa blive ved med at mærke.

Hvad er Syriens hovedstad?

Syriens hovedstad er Damaskus, en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer. Byen er også det politiske centrum for Assad-regimet.

• Hovedstad: Damaskus.
• Største by: Aleppo – i hvert fald indtil borgerkrigen.
• Andre større byer: Homs, Hama og Latakia.

Hvad er den største by i Syrien?

• Før borgerkrigen var Aleppo Syriens største by.
• Efter mere end et årti med krig er store dele af byen ødelagt, og befolkningsmønstrene har ændret sig.

Aleppo var den økonomiske motor og et symbol på Syriens mangfoldighed. I dag er byen også et symbol på krigens pris – og på, hvor svært det er at genopbygge et land, mens konflikten fortsætter.

Geografien fortæller en dobbelthistorie: Damaskus står for kontinuitet og magt, Aleppo for ødelæggelse og tab. For at forstå Syrien er man nødt til at kende begge byer.

Hvilket sprog taler en syrer?

Det officielle sprog i Syrien er arabisk, og det er det sprog, de fleste syrere taler til daglig. Men Syrien er også et land med religiøse og etniske mindretal, og det afspejler sig i hverdagen.

• Officielt sprog: Arabisk.
• Befolkning: De fleste syrere er muslimer, men der findes også kristne, alawitter, drusere og andre grupper.

Hvad kalder man en person fra Syrien?

• En person fra Syrien kaldes en syrer.
• Flertal er syrere.

Det lyder som en lille sproglig detalje, men i en debat, hvor ord som “flygtning” og “indvandrer” fylder meget, er det værd at kende det korrekte ord for en person fra Syrien.

Er folk fra Syrien muslimer?

• De fleste syrere er muslimer.
• Der findes også kristne, alawitter, drusere og andre religiøse grupper i landet.

Assad-familien selv tilhører alawitismen, en minoritet i Syrien. Det er en væsentlig baggrund for at forstå regimets forhold til både flertallet og landets øvrige mindretal.

Sprog og religion er aldrig bare neutrale fakta i Syrien. De er en del af magtens kort – og dermed en del af forklaringen på, hvorfor konflikten har været så svær at løse.

Tidslinje: Fra 1965 til i dag

Syv datoer tegner historien om Assad og borgerkrigen – fra fødslen i 1965 til genvalget i 2021.

• 1965: Bashar al-Assad fødes i Damaskus.
• 2000: Hafez al-Assad dør, og Bashar overtager præsidentposten (WRAL/CNN)
• 2011: Protester i marts mødes med vold, og borgerkrigen bryder ud (Encyclopaedia Britannica)
• 2013: Krigen spreder sig til store dele af landet, og oprørsgrupper vinder territorium.
• 2015: Rusland indleder militær intervention til støtte for Assad-regimet.
• 2016: Slaget om Aleppo bliver et vendepunkt i krigen.
• 2021: Bashar al-Assad genvælges til en fjerde syvårig periode.

Tidslinjen viser, at Assads vej til magten var kort, men at krigen har trukket ud. Det er kombinationen af arvet magt og krigens lange horisont, der gør Syrien så svært at placere i en almindelig politisk ramme.

Hvad ved vi med sikkerhed, og hvad er uklart?

Når man taler om Syrien, blander bekræftede fakta sig let med formodninger. Her er de vigtigste skel.

• Bashar al-Assad overtog præsidentposten efter sin far i 2000 (WRAL/CNN)
• Borgerkrigen begyndte i 2011 efter protester mod regimet (Encyclopaedia Britannica)
• Asma al-Assad er gift med Bashar al-Assad (BBC News Brasil)
• Syriens hovedstad er Damaskus.

• Det præcise antal dræbte i borgerkrigen er ikke fastlagt.
• Om Damaskus er verdens ældste by afhænger af definitionen af “by”.
• Assad-regimets fremtid og en politisk løsning er uafklaret.
• Antallet af syriske flygtninge ændrer sig løbende.
• Om internationale sanktioner bliver lempet eller strammet, er fortsat åbent.

Det er værd at holde fast i forskellen: De bekræftede fakta gør det muligt at tale om en borgerkrig, der begyndte i 2011, og en præsident, der har siddet siden 2000. Uenigheden begynder, når spørgsmålet er, hvad der skal ske nu.

Hvad siger kilderne?

Tre nedslag fra danske mediers dækning viser, hvordan Assad er blevet beskrevet og brugt politisk i tre forskellige faser af konflikten.

“En overgangsregering i Syrien skal bestå af oppositionen, uafhængige kræfter og dem, der støtter regeringen.”

– Bashar al-Assad, refereret af DR, 30. marts 2016

“Syriens præsident Bashar al-Assad kan blive en del af løsningen, hvis afviste asylansøgere skal sendes hjem.”

– Jyllands-Posten, 6. marts 2021

“Syriens præsident – Bashar al-Assad, født 11. september 1965 – har været landets leder siden 2000.”

– Sjællandske Nyheder, 6. januar 2013

Tilsammen viser de tre citater, hvordan Assad-figuren har bevæget sig fra krigens frontfigur til en brik i en politisk og juridisk diskussion om flygtninge og magtdeling.

Sådan står sagen

Bashar al-Assad har overlevet mere end et årtis borgerkrig, og Asma al-Assad er gået fra at være reformsymbol til at være en del af et internationalt isoleret regime. Krigen lever videre i millionerne af flygtninge, i ruinerne af Aleppo og i uvisheden om landets fremtid. For syriske flygtninge og de danske myndigheder, der behandler deres asylsager, er konsekvensen klar: enten bliver Assad en del af en politisk løsning, eller også fortsætter flugten og uvisheden, som vi kender den i dag.

Ofte stillede spørgsmål